Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 35. Alexander den Første. Indre Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Offentlige Bygningen Mindesmærker. 609
Regjeringens Omsorg. Thomont opførte Børspaladset;
Rossi det nye Mikaels Palais. Montferrand paabegyndte
Bygningen af den mægtige og glimrende St. Isaks Kirke.
Efter St. Peters Kirken i Rom som Forbillede opførtes
Vor Frues Kirke i Kasan, foran hvilken senere reistes
Broncestatuer af Barclay de Tolly og af Kutusov. I Aaret
1801 havde Suvarov faaet en Statue. Ved Pultava sattes
et Monument til Minde om Peter den Stores Seir. I Kiev
afsløredes et Mindesmærke for Vladimir den Døber; i
Moskov et for Menin og Poscharski (1818). Men Planen
om, at opføre paa Spurvehøiene ved Moskov en kolossal
Kirke for Frelseren, til Minde om Begivenhederne i Aaret
1812 blev foreløbigt opgivet. Planen blev først realiseret, men
paa et andet Sted, under Alexander den Andens Regjering.
I Aaret 1825 forlod Keiser Alexander sin Hovedstad
for at besøge de sydlige Provindser og for at tåge Ophold
i Taganrog for sit svagelige Helbreds Skyld. I Afreisens
Øieblik syntes han opfyldt af mørke Anelser. I Alexander
Nevski-Klosteret havde han villet, at der skulde læses en
Sjælemesse for ham. Man havde ved høilys Dag maattet
lade Voxlysene brænde i hans Værelse; nogen Tid forinden
havde en frygtelig Oversvømmelse ødelagt en Del af
St. Petersborg, og i denne Begivenhed havde Folket set
en Himlens Straf for Ruslands strafværdige Ligegyldighed
overfor de Kristne i Orienten. I Taganrog fik Keiser
Alexander de omstændeligste Meddelelser om det hemme
lige «Sydforbund» og dets Planer mod hans Liv. Maaske
forøgede de skrækkelige Erindringer fra Aar 1801 hans tung
sindige Stemning. Han tænkte paa de Forviklinger, han
efterlod sin Efterfølger, paa sine skuffede Forhaabninger,
paa sit tidligere Sværmeri for Liberalismen, der saavel i
Polen som i Rusland havde endt med en Revolution, paa
den Kløft, der var mellem hans Nutid og Fortid. Paa
Krim hørte man ham ofte udbryde: «Man maa sige om
mig, hvad man vil, jeg har levet, og jeg vil dø som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
