Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 36. Nikolaus den Første (1825—1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved at foretage en Diversion mod den persiske Havbugt, til
at hæve Beleiringen. I Aaret 1856 gjorde de en ny
Diversion og bemægtigede sig Øen Karak og Havnen
Abuscher. Tre Aar efter Persernes Beleiring af Herat
gjorde Englænderne selv et mislykket Forsøg paa at
bemægtige sig Kabul.
Keiser Nikolaus, der søgte at skaffe sig Luft i en
anden Retning, erklærede Khanen af Khiva Krig, under
Paaskud af, at han vilde gjøre en Ende paa de mod
Karavanerne udøvede Røverier. I Aaret 1841 rykkede, i en
meget streng Vinter, en af General Perovski anført Hær
gjennem Turkestans Stepper, men efter at den havde vundet
nogle Fordele over Nomaderne, maatte den trække sig
tilbage til Emba. Den russiske Hær var næsten bleven
fuldstændig opreven som en Følge af det strenge Veirlig
og Marschens Lidelser. Den ængstede Khan tilbød
imidlertid Opreisning. Han dekreterede Dødsstraf mod enhver
af sine Undersaatter, der forgreb sig paa russiske Fangers
Liv, og han udleverede selv firehundrede Fanger. Det
var klart, at der ikke kunde foretages noget alvorligt
Angreb paa Khiva, før den umaadelige Afstand paa seks
hundrede Kilometre, der adskilte denne Oase fra den
russiske Grændse, var bleven formindsket ved Anlæggelse af
Blokhuse, ved den fuldstændige Underkastelse af Kirgisernes
Horder, og ved Bygningen af en Flaade paa Aral Søen.
Expeditionen 1854 fik et afgjort heldigt Udfald. Khanen
af Khiva blev dengang et Slags russisk Vasal, der i sin
Hovedstad stod under Tilsyn af en russisk Agent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>