Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 36. Nikolaus den Første (1825—1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Keiser Nikolaus og Autoritetsprincipet. 647
Keiser Nikolaus var den 26. September 1825, da deSam
mensvornes Blod udgjødes, bleven indviet som Autoritets
principets væbnede Apostel, som Kontrarevolutionens Mor
derengel. Denne Rolle havde han spillet i tredive Aar,
ikke uden Berømmelse. Han havde undertvunget den
polske, den ungarske og den rumænske Revolution; han
havde hindret Preussen fra at give efter for den tydske
Revolutions Forlokkelser, og han havde tvunget det til at
kalde de Tropper tilbage, der støttede de slesvig-holstenske
Oprørere. Han havde, om ikke ydmyget saa dog lagt
Hindringer i Veien for den franske Revolution i dennes
forskjellige legale Former: Juli-Monarkiet, Republiken,
Keiserdømmet. Han havde frelst den østerrigske Stat fra
Undergang og hindret Oprettelsen af et konstitutionelt
tydsk Keiserdømme. Han havde vist sig overalt, hvor det
ham fjendtlige Princip syntes at udæske ham. Man har
givet Keiser Nikolaus Tilnavnet: Autokratiets Don Quixote:
han besad ligesom Helten hos Cervantes en ridderlig, høi
modig og uinteresseret Aand, men ligesom hin repræsen
terede han et overvundet Princip i en ny Verden. Hans
Rolle som Overhoved for en kimærisk hellig Allianee blev
for hver Dag, der gik, øiensynlig mere og mere en Ana
kronisme. Især siden 1848 stode Folkenes «Tragten og
Stræben» i skarp Modsætning til hans Theorier om den
patriarkalske Enevælde. Denne Modsætning fremtraadte
overalt. I Europa led Czarens Prestige derunder; i Rus
land holdt den sig endnu; hans Held i Tyrkiet, Persien,
Kaukasus, Polen og Ungarn og de europæiske Fyrsters
tilsyneladende Eftergivenhed overfor ham tillode ham at
fortsætte sin Rolle som Kongernes Agamemnon. Rusland
troede, at det ved sin Storhed udåd til blev holdt skadesløst
for sin absolute Underkastelse under Czaren indadtil. Man
glemte at gjøre Indsigelse mod Politiets Plagerier, mod de
Lænker, der lagdes paa Pressen, og mod Ruslands aande
lige Isolering. Man gav Afkald paa at kontrollere Re
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
