- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
705

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 38. Krigene paa Balkanhalvøen. Nihilisterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krigen mellem Serbien og Tyrkiet 1876. 705
maskerede han Stillingen og rykkede paa den venstre
Moravabred frem mod Belgrad. Det europæiske Diplomati
skred ind, men dets Optræden var frugtesløs: Fjendtlig
hederne bleve gjenoptagne. I tre Dage (19de—21de
Oktober) modstod den serbiske Hær, der var koncentreret
ved Djunis, Tyrkernes Angreb. Men efter at disse havde
faaet Forstærkninger, gik de den 29de Oktober igjen over
til Angreb, og nu blev den serbiske Hær fuldstændig
sprængt fra hinanden. Tschernajev trak sig tilbage til
Deligrad, og Fyrst Milan paakaldte Czarens Hjælp. Op
hidselsen var næsten ligesaa stor i Rusland, som i selve
Belgrad. Der var flydt russisk Blod ved Djunis; den
russiske Ære syntes at være sat i Pant, og det var ude
med den keiserlige Prestige, hvis man lod Serbien gaa til
Grunde. Den russiske Gesandt Ignatiev tilstillede Porten
et Ultimatum, hvori han fordjede, at den skulde gaa ind
paa en Vaabenstilstand, og han forlangte Svar inden to
Døgns Forløb. Den tyrkiske Regjering gav efter, og der
blev med Serbien og Montenegro sluttet en to Maaneders
Vaabenstilstand.
Tyrkiet havde paa Valpladsen udfoldet en numerisk
Overlegenhed og en Handlekraft, man ikke havde ventet.
De smaa Fyrstendømmer vilde aabenbart ligesaa lidt som
Insurgenterne i Herzegovina have været i Stand til at
frigjøre sig seiv for det osmaniske Overherredømme. Men
Rusland ansaa dog ikke Øieblikket til aabenlys Indskriden
for at være kommet. Det vilde, at det europæiske Diplomati
først skulde gjøre sig frugtesløse Anstrængelser overfor den
tyrkiske Haardnakkethed. Den I2te November 1876 be
vidnede Keiser Alexander den Anden i en Tale, han
holdt i Moskov, Montenegrinerne sin Beundring, og han
yttrede sin Deltagelse for de Kristnes Lidelser. Den 13de
November sendte Fyrst Gortschakov Kabinetterne en Rund
skrivelse, hvori han bebudede Mobiliseringen af seks Hær
korpser. — Frankrig holdt sig udenfor Konflikten. Tyskland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0715.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free