Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 38. Krigene paa Balkanhalvøen. Nihilisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grev Ignatievs Reformplaner.
742
Riget, som endnu ikke besade saadanne, nemlig: Polen,
Sibirien og Østersøprovindserne. Endelig foreslog Ignatiev,
idet han ad en Omvei kom tilbage til Loris-Melikovs
Ideer, at der i St. Petersborg skulde sammenkaldes Delege
rede fra disse «semstwa», hvorved Rusland vilde have faaet
en Slags Nationalrepræsentation, med en raadgivende
Stemme. General Tscherevin, der kun saa Frelsen i «den
tredie Afdelings» Diktatur, optraadte som Modstander af
Grev Ignatiev, men bukkede under og indgav sin Demission
i Januar 1882. Men de Ideer, der tillagdes Grev Ignatiev
med Hensyn til den udenrigske Politik, vakte Uro i Europa.
Man betonede der hans slavofile Tendenser og henviste
til hans indifferente Holdning overfor tysk-fjendtlige Manife
stationer og de Forfølgelser, Jøderne vare Gjenstand for.
Det var paa dette Tidspunkt, at General Skobelev i sine
Taler i St. Petersborg, Paris og Varschov betegnede Tysk
land som Ruslands farligste Fjende og bebudede en Kamp
paa Kniven mellem Teutonerne og Slaverne*). Da Fyrst
Gortschakov, der havde naaet en Alder af fire og firsinds
tyve Aar, fik Tilladelse til at trække sig tilbage, syntes
Spørgsmaalet om Krig eller Fred at afhænge af det Valg,
som Alexander den Tredie vilde træffe mellem de to
Statsmænd, der kunde komme i Betragtning som den
gamle Kanslers Efterfølger: Grev Ignatiev og Geheimeraad
Giers. Keiserens Valg faldt paa den sidstnævnte. Den
I2te Juni 1882 blev Grev Ignatievs Afskedsbegjæring be
vilget og Grev Tolstoi udnævnt til hans Efterfølger. Den
jøde-fjendtlige Bevægelse blev nu undertrykt.
Rusland befandt sig ien vanskelig Situation. Uadtil
gjorde dets Rivalitet med Østerrig ved Donau og paa
Balkanhalvøen, Forholdet til Kabinettet i Wien og dettes
Forbundsfælle, Tyskland, temmelig vanskelig. Men det
*) General Skobelev døde pludselig af et apoplektisk Slag den 7de
Juli 1882 i Moskov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
