Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ruslands Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smaarigernes indbyrdes Krige kunne ligesaa lidt tildrage
sig vor Opmærksomhed som deres Kampe mod
Polovtserne, et tyrkisk Nomadefolk, der igjennem den
uralske Folkeport trængte ind i Sydrusland.
Af Navn var Storfyrsten i Kijev de andre
russiske Fyrsters Overherre; men «de russiske Stæders
Moder» laa for langt mod Syd, udsat for Tyrkernes
Angreb, og 1169 blev den Stad, som endnu indeholdt
hvad der var levnet af højere Kultur, erobret af 11
forenede Smaafyrster. Den plyndredes i to Dage, og
hverken Kirker eller Klostre skaanedes; Kvinderne
bortførtes i Fangenskab. Den mægtigste af Fyrsterne
var Andrej Jurjevits, som herskede over en stor Del
af Storerusland og tog sin Residens i Vladimir.
Derimod lykkedes det ham ikke at erobre Novgorod,
som havde hævet sig til en rig Handelsstad og
udstrakte sin Magt over de finske Stammer til hen imod
det nordlige Ishav. Novgorod havde en ganske
ejendommelig Forfatning: en Forsamling af alle Borgere
valgte en Fyrste af Ruriks Slægt og en «Possadnik»
(Statholder), hvis Magt var mindst ligesaa stor som
Fyrstens. Et gotlandsk og senere et hanseatisk Faktori
delte Handelen med de indfødte Kjøbmænd: to Gange
om Aaret indtraf de Fremmede i Novgorod med deres
Varer.
Uberørt af Vestevropas Kampe mod
Mohammedanerne, uden Del i det aandelige Opsving, som blev
fremkaldt af Korstogene, dannede Rusland iøvrigt en
lille Verden for sig, kun sysselsat med indre Kampe,
og de Spirer til en Civilisation, som tidligere havde
givet Haab om en bedre Fremtid, vare tilintetgjorte.
Fyrsterne udnævnte deres Raad og Embedsmænd,
Bojarerne; den lavere Adel, de saakaldte Bojarsønner,
sank ned i Fattigdom, og Bøndernes Tilstand var
ussel; kun Retten til at flytte til et andet Gods, især
til Gejstlighedens ved flere Rettigheder begunstigede
Ejendomme, dannede en Beskyttelse mod altfor haard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
