Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ruslands Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Novgorod, som Lithauerne, et raat Folk, der
tidligere havde været skatskyldigt til Russerne, men nu
under Ruslands ulykkelige Forhold havde løsrevet sig
og gjorde røverske Indfald paa deres lette Heste.
Og dog skulde det være denne fejrede Nationalhelt,
som bragte Novgorod til at erkjende Tatarernes
Overherredømme. Hans Fader Jaroslav havde allerede
begivet sig til Batu Khans Lejr ved Volga, Saraj, og
og ydmyget sig for den mægtige Barbar. Batus Rige,
Kiptshak eller den gyldne Horde, var endnu
afhængigt af Storkhanen i Mongoliet, men blev senere
aldeles uafhængigt. Tilfredsstillet ved Jaroslavs
Ydmygelse havde Batu udnævnt ham til Storfyrste over
alle Russere; men nu forlangte han, at ogsaa
Alexander skulde indfinde sig ved hans Hof. Alexander
adlød og maatte endog gjøre den lange Rejse til
Storkhanens Residens Karakorum i Mongoliet, hvorfra
han først efter 3 Aars Forløb kom tilbage til
Novgorod. Fra nu af var han Tatarernes lydige Tjener,
benyttede sig af deres Hjælp til efter sin Faders Død
at fortrænge sin Broder fra Storfyrstendømmet i
Vladimir og fik de gjenstridige Novgorod’ere til at
opgive deres Modstand mod at sættes i Skat af Khanen
Bereko, Batus Broder og Efterfølger. Det lykkedes
endog hans Klogskab at skaffe Novgorod Tilladelse
til at sende sin Kopskat umiddelbart til Saraj, medens
det øvrige Rusland blev udsuget af Tatarkhanens
jødiske, armeniske eller bukariske Skatteopkrævere.
I det hele lod Tatarkhanen de russiske Fyrster
regere i Ro, naar de betalte deres Tribut og viste
Underdanighed. En saadan underdanig Fyrste var
Ivan den 1ste, Storfyrste fra 1328 til 1340, der 5 Gange
besøgte Horden og forstod at gjøre sin Hovedstad
Moskva til Ruslands Middelpunkt, idet han ogsaa
bevægede den russiske Gejstligheds Overhoved,
Metropoliten, som efter Kijevs Ødelæggelse havde taget
sit Sæde i Vladimir, til at flytte derhen. Ivan tog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>