Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ruslands Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sibirien. Foruden de 500 Kosakker under Jermak
Timofejev tog de 300 fra de nogajiske Tatarer løskjøbte
Fanger i deres Tjeneste, og med denne lille Hær
drog Jermak over Uralbjærgene (1581). Da dette
kom til Carens Kundskab, forbod han Toget; men
et glimrende Udfald af det egenmægtige Foretagende
forvandlede snart hans Vrede til Naade. De sibiriske
Tatarer, som manglede Skydevaaben, blev uagtet
deres store Overmagt slaaede ved Floderne Tobol og
Irtish, og Sibirien indtil Ob blev erobret. Jermak
sendte Caren det Budskab, «at hans stakkels
dødsdømte Kosakker i Kristi og den store Cars Navn
havde forenet et stort Rige med Rusland og vare
rede til, som det behagede ham og Gud, enten at
falde i nye hæderlige Kampe eller at dø paa
Retterstedet.» Fuld af Glæde gav Ivan Kosakkerne fuld
Amnesti og bød Jermak at styre det erobrede Land;
men de tapre Krigere vare imidlertid svundne ind til
et ringe Antal, og til sidst omkom Jermak ved et
Overfald af Tatarerne (1584). Under den følgende
Regering blev Vestsibirien for anden Gang erobret,
og dets nye Hovedstad Tobolsk blev grundet (1587).
Feodor Ivanovits (1584—1598) var den sidste Car
af det gamle varægiske Herskerhus. Den legemlig
og endnu mere aandelig svage Fyrste beherskedes af
sin Svoger Boris Godunov, en klog og ærgjerrig Mand
af tatarisk Herkomst, som ikke gøs tilbage for noget
Middel, der kunde bane ham Vej til Tronen. Da
Feodors yngre Broder Dimitri blev myrdet, tvivlede
derfor ingen om, at Boris havde været Ophavsmanden.
Dernæst søgte Boris at vinde Gejstlighedens og
Adelens Gunst. Metropoliten af Moskva blev udnævnt
til Patriark, flere Biskopper til Metropoliter og
Ærkebiskopper. I det Dokument, som blev udstedt om
den russiske Kirkes nye Organisation greb man
Lejligheden til endnu skarpere end før at udtale
Adskillelsen fra Romerkirken: Paven blev deri betegnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
