Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ruslands Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og vilde Jagter. Pludselig udstedte han da en Ukas,
i hvilken han forkyndte, at han fra nu af personlig
vilde overtage Regeringen; Menshikov blev fengslet
og forvist til Sibirien, hvor han døde 2 Aar efter.
Ostermann fik Styrelsen, men søgte forgjæves at
paavirke den unge Kejser i god Retning. Han var i
Hænderne paa Dolgoruki’erne, som flyttede
Regeringssædet tilbage til Moskva og hadede St. Petersborg
med hele Peter den Stores Værk. Den 14aarige
Kejser blev forlovet med den 17aarige Katharina
Dolgoruki; men da døde han pludselig i Januar 1730.
Næppe var Kejseren død, før end Stormændene
forsamlede sig for at raadslaa om Tronfølgen. Om
Katharina den 1stes Testament var der ingen Tale;
men derimod valgte man Peter den Stores
Broderdatter, Enkehertuginde Anna Ivanovna af Kurland.
Man foreskrev hende imidlertid meget haarde
Betingelser, bl. a. ikke at gifte sig og ikke at udnævne
nogen Efterfølger, samt i alle vigtige Anliggender at
adspørge det høje Raad, som skulde bestaa af 8
Medlemmer; endog Hæren skulde staa under dette. At
Enkehertuginden vilde underskrive enhver Betingelse,
kunde man vide, da hun, om hvis Tronfølge der
aldeles ikke havde været Tale, kun paa denne Maade
kunde vinde Herredømmet; men med Rette skrev den
sachsiske Sendemand: «Naar hun først er kommen i
Besiddelse af Tronen, vil hun snart anslaa andre
Strænge; thi hun har den lavere Adel paa sin Side,
og den begynder allerede at knurre over den
Regeringsform, som Stormændene ville indføre til deres
egen Fordel. De have skudt over Maalet; thi saa
berettiget ogsaa det Forsøg er, at afskaffe visse i den
suveræne Magt liggende Misbrug, saasom en hel
Nations Afhængighed af en Yndlings Luner og Raseri,
saa er den lavere Adel dog ikke uden Grund
mistroisk mod Stormændenes Forehavende. Stormændene,
sige de, foregive, at de ville omhugge Despotismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>