- Project Runeberg -  Ruslands historie : i kortfattet fremstilling /
36

(1892) [MARC] Author: Søren Bloch Thrige - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ruslands Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Besiddelse af nogen Dygtighed, og den fjerde havde
været et simpelt Fruentimmer af den laveste Slags;
men nu havde Rusland faaet en Herskerinde, som
ved Aand og Kraft ragede højt op over almindelige
Kvinder og ikke lod sin Svaghed for smukke og
elskværdige Mænd faa nogen Indflydelse paa
Statsstyrelsen. Efter at hun i en Række af Aar havde
været smeddet sammen med en Mand, for hvem hun
ikke kunde nære nogen anden Følelse end Foragt,
og havde maattet ydmyge sig for den mistænksomme
Kejserinde Elisabet, saae hun sig pludselig i
Besiddelse af en uindskrænket Magt. Men hun benyttede
den med en i Rusland ukjendt Mildhed og vandt ved
sin Elskværdighed sine Omgivelsers Hjærter. Begejstret
for den franske Filosofis humane Grundsætninger
stillede hun sig den Opgave, at gjøre dem gjældende i
den russiske Lovgivning og at udbrede Oplysning
gjennem offentligt Undervisnings- og Opdragelsesvæsen.
For en Lovkommission, sammensat af talrige
Repræsentanter for alle Stænder, der sammenkaldtes 1767,
tryktes en udførlig Instrux, der for største Delen var
forfattet af Kejserinden selv; men den praktiske
Udførelse af disse liberale Ideer stødte paa saa mange
Vanskeligheder, at Katharinas Interesse for denne Sag
snart kølnedes, og Kommissionen udrettede ikke stort.
Derimod vedblev hun hele sit Liv igjennem at
interessere sig varmt for Skolevæsenet og optraadte selv
som Forfatterinde baade i Bøger og Tidsskrifter.

Dog hvad kunde al Oplysning og absolut
Statsmagt formaa lige overfor den umaadelige
Vanskelighed, at opbygge et civiliseret, efter vestevropæisk
Forbillede ordnet Samfund af det russiske Riges raa
Elementer? Modsætningen fremtraadte navnlig i
Pugatshevs Opstand (1773). Den udgik fra Kosakkerne,
men udviklede sig til en almindelig Rejsning af den
lavere Befolkning i det sydøstlige Rusland:
undertrykte Bønder, deserterede Soldater, fanatiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist2/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free