Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ruslands Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
56
om Grækenland og Aaret efter til dets fuldstændige
Uafhængighed.
Medens Ruslands Stridskræfter vare optagne af
Krigen mod Tyrkerne, begyndte man i Polen at
tænke paa en Opstand. Allerede under Alexander
den iste havde der fundet mange Sammenstød Sted
imellem Polakkerne, der vilde benytte deres lovlige
Frihed og ikke kunde glemme gamle Tider, og Kej
seren, der som uindskrænket Hersker i en større
Stat havde ondt ved at finde sig i Modstand i den
mindre. Storfyrst Konstantin, der var øverstkomman
derende over den polske Hær, havde ofte vakt Mis
fornøjelse ved sin Raahed og Lunefuldhed. I sine
sidste Regeringsaar havde Alexander dernæst frem
kaldt megen Utilfredshed ved Ophævelse af Rigsdags
forhandlingernes Offentlighed, Indgreb i Valgfriheden,
stræng Censur og andre reaktionære Forholdsregler.
Men Landets Tilstand var i det hele taget blomstrende,
og den besindigere Del af Befolkningen, som ansaa
en Kamp mod Ruslands Overmagt for haabløs, mente,
at man tjente sit Fædreland bedst ved at arbejde
paa dets Oprejsning ved fredelige Midler. Da de
fleste af de gamle Slægter, med Alexanders Ungdoms
ven, Fyrst Adam Czartoryski i Spidsen hørte til dette
Parti, kaldte man det «det aristokratiske». Men «det
demokratiske» Parti, som især talte sine Tilhængere
blandt den lavere Adel, Officererne og de literært
dannede Klasser, mente, at man burde benytte den
første gunstige Lejlighed til en Opstand. I dette
Øjemed dannede der sig hemmelige Selskaber, som
kom for Dagen ved Undersøgelserne mod de russiske
Sammensvorne i Begyndelsen af Kejser Nikolaus’s
Regering. Et Par hundrede Polakker fængsledes og
stilledes for det polske Senats Domstol, men Senatet
frikjendte dem. Kejseren betragtede denne Frikjen
delse som en Uforskammethed og blev fra nu af
meget stræng og mistroisk mod Polakkerne. Disses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
