Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ruslands Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
romerske Kirke. Men i 1839 lykkedes det den rus
siske Regering efter lange Bestræbelser at bevæge
dem til Overgang til den orthodoxe Kirke. 1835
havde Kejseren fornyet den Lov, som Katharina den
2den efter Polens Undertvingelse havde givet i 1795,
hvori det hed, at enhver romersk Katholik, som i Ord
eller Handling modsatte sig den herskende Læres
Fremgang, skulde straffes som Oprører, og Katholikerne
blev derefter paa mange Maader undertrykte. Let
blev bl. a. paabudt, at Børn af blandede Ægteskaber
skulde opdrages i den græsk-orthodoxe Lære. Ogsaa
Lutheranerne i Østersøprovinserne blev plagede paa
forskjellige Maader, og Jøderne, som vare meget tal
rige i de tidligere polske Lande og skulde bringes
ind under Statsenheden, blev bl. a. tvungne til at
blive Soldater.
Efter Februar-Revolutionen i 1848 lod Nikolaus
en Del af den russiske Hær stille paa Krigsfod og
udstedte den 26de Marts en Proklamation, i hvilken
han erklærede, at han uden at sky nogen Opofrelser
agtede «at beskytte det hellige Ruslands Omraade
mod Anarkiets og Oprørsaandens Omvæltningsforsøg.»
I Tyskland støttede han Reaktionen ved sin Ind
fiydelse, og da han følte sig meget ilde berørt ved
sin Svogers, den preussiske Konge Frederik Vilhelm
den 4des, Tilslutning til Revolutionen i Berlin og det
slesvigholstenske Oprør, standsede han ved sine Trusler
Preussernes Indmarche i Jylland (i Maj 1848). Men
da den danske Hær desuagtet faldt ind i Sundeved,
forvandlede hans Velvilje mod Danmark sig til Uvilje,
medens hans Stemning mod Kongen af Preussen blev
gunstigere, fordi denne igjen vendte tilbage til sit
gamle konservative Standpunkt. Da derimod senere
Slesvigholstenerne paa egen Haand optog Kampen og
blev slaaede ved Isted (25de Juli 1850), lod Kejser
Nikolaus sin Søn, Storfyrst Konstantin, overbringe
Frederik den 7de sin Anerkjendelse af «den skjønne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
