Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2det Afsnit: Den russiske Kirkes Dissentervæsen, ældre Kirkeforholde, Patriarken Nikon og Raskolnikerne - Raskolnikiske Samfund, Sekter og Underafdelinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
1711; men Sekten udbredte sig endnu mere efter hans
Død og er muligens en af de talrigste. Under dens
Forfølgelser skjærpedes dens Grundsætninger: det for
bødes Ungdommen at opsøge Sop (til Fastespise) om
Søndagen og at gjøre Spadsereture til andre Lands
byer eller Gaarde; den, der lod sit Håar voxe og bar
Hat, forbod man Adgang til Bøn i Kirken; for Sang
af verdslige Sange, for Benyttelse af Gynger, for Spil
paa Sækkepiber, for Besøg hos Spaamænd bestemtes
offentlig Bod med 500 Bukninger. Unge Kokkepiger
maatte ingen Mand holde; røde Klæder maatte man
ikke bære ved Gudstjenesten; for Stridighed mod sin
Moder bestemtes en Straf af 500 Bukninger; Slags
maal straffedes med 2000 Bukninger. Tyve udeluk
kedes af Samfundet, indtil de leverede det stjaalne
tilbage; streng Straf sattes for falsk Maal og Vægt.
Rullen (?) af Æg i den hellige Uge og Kortspil straf
fedes paa samme Maade som Spillen paa Sækkepibe.
Senere, da Sekten blev overmaade talrig i Moskva og
fik en egen bekjendt Forstander Kovilin, formildedes
Reglerne i flere Stykker og fjernede sig mere og mere
fra Vigovtserne, skjøndt Kovilin gjorde en Reise til
Vigo for at se Modersekten i dens Renhed; han mod
toges med stor Agtelse; men det strenge Liv i den
øde og fjerne Egn passede ikke for et Samfund, der
levede midt i Hovedstaden og tællede mange Rigmænd
i sin Kreds.
Et andet Samfund, der udskilte sig fra Vigov
tserne, var Filippovstshina, saa kaldet efter sin Stifter
Filipp, der ikke vilde finde sig i Modersamfundets
Foielighed mod Regjeringen og ikke vilde optage Bøn
for Keiserhuset ved sin Gudstjeneste. Stifteren seiv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
