Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstindtryk fra Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502 EMIL HANNOVER
Billeder i hele den vide Verden. Endelig er den franske Skole,
som man kunde vente det i en Samling, der for en væsentlig
Del skyldes Katharina II, rigt repræsenteret med Værker af
Poussin (20 i Tallet) og Claude Lorrain (18) og med udsøgte
Billeder af Watteau, Låneret, Chardin.
Det er ikke overalt under de gunstigste Forhold, at alle disse
Skatte præsenterer sig. De er udstillede i blændende Pragtsale,
som minder om Münchens Pinakothek og ogsaa skyldes dettes
Arkitekt, den én Gang saa beundrede v. Klenze. Ulykkeligvis er
netop mange af Hovedværkerne udstillede i Rum sammen med
mægtige Vaser, Skaale, Kandelabrer af Malakit i lueforgyldt
Bronzemontering mellem forgyldte Møbler med røde Fløjelsbe-
træk. Virkningen af alt dette er i og for sig pragtfuld, men na-
turligvis skadelig for de finere og mildere Virkninger i Male-
rierne. Bedre tager de nyere Skulpturer, derimellem flere Mar-
mor-Arbejder af Thorvaldsen, sig ud i disse Omgivelser. Som
Kontrast til det hvide Marmor er den grønne Malakit, den for-
gyldte Bronze og det røde Fløjel af virkelig festlig Virkning.
Dog ogsaa her fremmaner de uhyre Mængder af Malakit Asien
i højere Grad, end man ønsker det, naar man i Fred og Ro vil
fordybe sig i Mesterværkerne af Europas Kunst.
Parterre-Etagen af Eremitagen er paa langt nær ikke saa
kendt og besøgt, som Bel-Etagen med Malerierne. Og dog rum-
mer Parterre-Etagen om mulig endnu æventyrligere Skatte. Jeg
sigter dermed ikke saa meget til de assyriske og ægyptiske Af-
delinger, heller ikke til de græsk-romerske eller de middelalder-
lige og de senere Sale med Renaissance-Arbejder og islamitisk
Kunsthaandværk. Thi skønt de hver for sig er rige paa Vid-
undere, indeholder de ikke meget, som ikke ogsaa kan ses i
Louvre eller de andre Verdensmuseer. Derimod er den saakaldte
Kertsch-Sal og Salen med de skythiske og sibiriske Antikviteter
ganske enestaaende, uden Sidestykke andet Sted. Kertsch-Salen
har sit Navn efter Byen Kertsch (det gamle Pantikapaion) paa
Krim. Her og i Nabolaget, desuden i Ruinerne af Chersonesos
og Olbia, har man ved Udgravninger i det 19de Aarhundred
gjort den rigeste Høst, som nogensinde er set, af græsk, særlig
attisk Kunsthaandværk fra den aller bedste Tid, det 6te—4de
Aarhundred f. Chr. Her er en Flod af Genstande i Guld, Dia-
demer, Ørelokker, Halsbaand, Armbaand, Fibulaer, Ringe, Knap-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>