- Project Runeberg -  Kunstindtryk fra Rusland /
509

(1914) [MARC] [MARC] Author: Emil Hannover - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstindtryk fra Rusland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KUNSTINDTRYK FRA RUSLAND 509
fra Orienten var overhovedet ind i det 17de Aarhundred de
fremherskende i russisk Kultur. Stærkt gjorde sig dog allerede
fra det 16de Aarhundred ogsaa europæiske Indflydelser gældende.
Der er i Sølv- og Rustkammeret i Moskwa Kroner, Sceptere og
Rigsæbler fra Renaissancetiden, som i Stilen er ganske sydtyske,
og det samme gælder talrige af de russiske Sølvarbejder (Kor-
pusarbejder), som man sammesteds har Lejlighed til at se. I
Sølv- og Rustkammeret forklarer Forholdet sig selv. Man be-
høver kun at bemærke, hvilken svimlende Tribut af Sølv, der i
hine Tider blev bragt Rusland fra alle europæiske Lande (Dan-
mark ikke undtaget), for at forstaa, hvorledes Vestens Stilarter
udsaaedes i Retning af Østen.
I det 18de Aarhundred blev det naturligvis Frankrig, som
afgav Forbillederne. Russiske Gobeliner er som Regel Efterlig-
ninger af Aubussons; russisk Porcellæn af Sèvres’. I Vogn-
Museet i St. Petersborg staar 60 Guldkareter paa Række, som
alle kunde være franske, hvis de ikke i Stedet for Bourboner-
nes Vaaben bar Romanow’ernes og desuden med ægte russisk
Foragt for Vanskeligheder var kørte ad en Trappe op i en Bel-
Etage.
Saaledes som i Vogn-Museet, saaledes er der, trods den ringe
Originalitet i det Billed, man i St. Petersborg modtager af rus-
sisk Kultur, næsten allevegne en eller anden ydre Biting eller
Bagatel, som peger i Retning indefter mod det urimeligste af
alle Riger og faar En til at huske, hvor man er. Ogsaa med
Hensyn til Arkitekturen gælder dette. Læser man forud for sit
Besøg i St. Petersborg i sin Bædeker, er det kun med smaa
Forventninger om særlige russiske Indtryk, man møder den
russiske Hovedstad. Det er Italieneren Rastrelli, som har byg-
get Stroganows Barok-Palais paa Moika. Kasan-Kirken er en
Efterligning i Miniatyr af Peterskirken i Rom. Admiralitetet, som
behersker Néwsky til den anden Side, er i fransk Stil, Senats-
bygningen atter i italiensk. Det er en fransk Arkitekt, som har
bygget Isakskirken, og Alexandersøjlen skyldes samme Haand.
I selve Vinterpaladset har vi atter en Bygning af Rastrelli; i
Alexander III-Museet et Værk af Rossi (den samme, som har
bygget Theatret og Senatet); Eremitagen er en Sammenflikning
af fransk, italiensk og tysk Bygningskunst. Hinsides Nevaen
beherskes Quaien af Videnskabernes Akademi, som et Par tyske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ruskunst/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free