Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Utenrikspolitikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
finsk-asiatisk, den sydlige halvpart tyrkisk-asiatisk.
Disse lag har nu for størstedelen tapt sine sprog i
det russiske. Men de preger ennu Russland. I
særdeleshet efter revolusjonen, da de européiske
fremmedfolk i vest er skilt ut, og de mest euro
péiske samfundsklasser i Russland desimert. Vi
erindrer også at Russland var under asiatisk herre
dømme i hele 250 år (1224—1478). Det har satt
dype spor. Russland er derfor også Halv-Asia. Det
er Russland i motsetning til Europa i engere for
stand.
Denne mellemstilling mellem Europa og Asia
skaper et stort dilemma for enhver russisk stats
mann, hvad enten han er bolsjevikk eller ikke. Det
er det som er anskueliggjort i det gamle russiske
riksvåben som ennu holder sig på tårnspissene i
Moskvas Kreml. Dobbeltørnen fra Bysants som
speider med det ene hode østover, med det annet
vestover. Skal Russland vende sig til Europa eller
Asia? Eller skal det kanskje forbli Russland, Eur
asia, og tjene som midler mellem øst og vest?
I de siste årtier før verdenskrigen førte dette for
hold til to bestemte orienteringer i den russiske
utenrikspolitikk: den gamle populære, tradisjonelle
mot vest og sydvest, mot Konstantinopel; og en
mere moderne imperialistisk mot syd og øst, mot
Asia. Den siste linje ledet til den russisk—japanske
krig. Den første til verdenskrigen.
Bolsjevikkene har arvet denne tvil fra sine for
gjengere. Men har også, som vi senere skal se,
basert sin politiske strategi på denne Russlands be
liggenhet mellem Vesten og Østen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
