Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XLI
for sit Liv. Medens Faust derfor i
Folkebøgerne og i andre Digteres Behandlinger
synker ned i dyrisk Vellevnet — han bærer
jo heller ikke der noget Menneskehedens
Spørgsmaal i sit Hjerte — saa siger Goethes Faust:
„Menneskehedens Vel og Ve vil jeg stable op
paa mit Bryst og saaledes udvide mit eget
Selv til dens Selv; og ogsaa j e g vil, ligesom den,
tilsidst lide Skibbrud." Derfor giver Faust sig
i Lav med Mefistofeles. Den, der søger
Menneskehedens Livscentrum, maa overskjære
Cirkelperiferien. Han havde hidtil kun bevæget sig
i denne, i Studerekammeret, den fra Livskilden
mest fjernede Kreds. -— Vi kunne her ikke følge
ham paa denne hans Færd og skulle kun, da
det rører ved en dansk Forfatters Fremstilling,
gjøre opmærksom paa, at Lysander naturligvis
paa det Stærkeste bestrider Søren
Kierkegaards Opfattelse af Forholdet mellem Faust
og Margareta. Det var Romantiken, der havde
sammensmeltet Faust og Don Juan, men
Romantiken var aldrig Andet hos Faust (og
Goethe) end et bevidst Overgang-sstadium,
ligesom alle hans følgende Livsforhold lige til
Dødsstunden. Goethe har med uendelig poetisk Kraft
og Varme, men ogsaa med neppe mindre stærk
.Satire, skildret denne Livsperiode ; i hans
Sørgespil har Romantiken faaet sin Dom i højeste
Instans: den er stillet i den menneskelige
Udviklings forklarende Lys, erkjendt som et deri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
