Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
dannet dig et Billede af den unge Oktavius,
senei’e kaldet Cæsar Oktavianus Augustus.
Pande, Øjne og Mund danne her et
ejendommeligt psykisk Hele. Øjnene have intet af
det Skarpe og Søgende, som forraader
Hensigten at ville trænge ind i en anden Sjæls
Lønkroge; men de aabne sig med et klart I51ik. som
fængsler den iagttagne Gjenstand, og fører
Indtrykkene, rene og tydelige, til en Hjerne, om
hvis mægtige, men logisk rolige Arbejde denne
Pande giver en Anelse. Det fine Smil om
Læberne vidner om, at Arbejdet er lykkedes, at
han har gjennemskuet os og véd, hvad vi ere
værd. Men dette Smil har Intet, som saarer den
Gjennemskuede. Hans Dom er ligesaa mild, som
den er træffende. Vil han end drage Fordel af
vore Fejl, vil lian dog hellere benytte vore Dyder,
om vi have nogle, og han kaster gjerne
Vel-villiens Lod i Vægtskaalen for at lade de sidste
mer end opveje de første. Hans eget Ansigt
bærer Præget af en sjelden Ligevægt mellem
Sjælsevnerne. Der findes et passende Maadehold
i Alt, ogsaa i Geniet. Af disse Ansigtstræk kunde
Horats, Cæsar Augustus’s Ven, have faaet Ideen
til sit „aurea mediocritas".
Den unge Oktavius er smuk, man kunde
sige skjøn. Naar man ser denne Ansigtsform,
hvor Pande og Xæse ligge i næsten samme Linie,
og som er mere hellenisk end mange af de græske
Portrætbuster, vi endnu besidde, erindres man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
