Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•21
Augustus ser ikke falsk ud — men snu, det
indrømmes. Der er dog et Stykke Vej mellem
Snuhed og Falskhed. Det Ene ligger endnu
indenfor Hæderens Grænseskjel; det Andet langt
udenfor. Hvad „Uroen" og ,.Truselen" angaar,
tindes der ikke Spor deraf. Tværtimod:
Augu-stusbusterne sande Suetonius’s Ord, at „hans Træk
vare rolige og glade, enten han talede eller tav".
Naar man har set dem, forstaar man, hvorledes
Sagnet har kunnet opstaa om en gallisk
Høvding , som vilde styrte Augustus i en Afgrund,
men hindredes derfra af det milde Udtryk i
hans Ansigt.
Vor Maade at se paa paavirkes meie, end
man tror, af vore Tanker om det Sete. Og
Ampere har, som vi vide, ikkun daarlige Tanker
om Augustus.
Tacitus ytrer sig om denne med en
Varsomhed, som stikker af mod den Ivrighed, hvormed
senere Historieskrivere have villet afsløre hans
indre Menneske, og den Sikkerhed, hvormed de
liave dømt dette. Mere end nogen af sine
Efterfølgere liar Forfatteren til „Romerske Aarbøger"
indset det Vanskelige i at samle de spredte Træk
af Augustus s Liv til et helstøbt Billede af
psykologisk Sandhed. En tilsyneladende Enhed kan
vel opnaas med ringe Skarpsindighed og liden
Kunst, naar man stempler alt det Gode,
hvormed lian i flere Decennier foregik sin Tid, som
Hykleri. Men til en saadan Godtkjøbs-Forklariag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
