Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stiftet imod sin Herre. Det tilstoppedes med
Bedragerens og hans Barns Legemer. Dermed stod
Theorien atter hel og holden og paa fastere
Grund end nogensinde; men Tiberius selv var
fortabt. Fra det Øjeblik var han den tøjlesløse
Tyran. Jeg holder en Ulv ved Ørene!
Det var hans sædvanlige Mundheld. Ulven har
smaa Øren, og det gjaldt om ikke at slippe
Taget. Intet maler bedre hans egen Opfattelse
af sin Stilling.
Undtager man disse saa snart skuffede
Drømme om Kjærlighed og Venskab, gaar
Haab-løsheden som en sort Islæt gjennem hele hans
Liv. Hans skarpe Blik f’or vor menneskelige
Elendighed forenedes med Overbevisningen om.
at det ikke kunde blive bedre. Tanken om det
menneskelige Fremskridt var fremmed for
Anti-keus Mænd: af den kunde de ikke spores til
trøstig Kamp. Men de Bedste af dem havde en
Spore nok i Bevidstlieden om, at den evig
standende Strid mellem Godt og Ondt kræver
Kæmper paa det Godes Side. Tiberius manglede
ogsaa den Spore. Han saå — og dette vækker
vor Medfølelse — han saa med Harme i
Verdens Gang ikke Andet end det Ondes evige
Sejrstog. En mere overfladisk og munter Sjæl
vilde have spøgt Sorgen bort i epikuræiske Lag;
Samtiden bebrejdede ham virkelig, at han ikke greb
dette tvetydige Lægemiddel for mørkt Humør.
Et mere ydmygt og troende Sind vilde have søgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
