Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forgaarden til de Fordømtes Kige. Seneka kan
have tænkt paa disse Ord, da han nedskrev
følgende Tanke: „Synderens første og største Straf
er Synden; i Misgjerningen skjuler Revselsen sig."
Men voxer Straffen frem af Brøden, saa spirer
Forsoningen op af Straffen, og vi have Ret til
at føie Sorg over de Kræfter, som gik tilspilde
i denne Sjæls Afgrund. Han er en af de vældigste
Skikkelser i den mørke Stil, som Historien
kjender, og han venter endnu paa Mesterhaanden,
der er i Stand til at skildre ham. Stalirs Forsøg
i saa Henseende er en Advarsel.
Det hændte Mikel Angelo, efter at han i
Marmoret havde begyndt at forme en af sine
Kæmpetanker, at han mødte en Fejl i Stenen.
Da kastede han Mejselen og lod Værket
ufuldendt — præget med Storhedens Præg og dog
fordømt. Overfor Tiberius kunde en Gnostiker
blive grebet af den Følelse, at Demiurgos i
Æonernes Værksted have bestemt dette Væsen
til et Ærens Kar, men at lian paa Grund af en
uhelbredelig Fejl i hans Sjæls Malm har
bortkastet Mejselen og overanvordet ham til Vanæren.
Hos sin klodsede, i Hjemmet som Nar og
Halvtosse behandlede Brodersøn Klaudius havde
Tiberius opdaget et godt Hjerte. Overrasket heraf
tænkte han et Øjeblik paa at gjøre denne til
sin Efterfølger, men afstod derfra, maaske fordi
han ikke vilde liave, at ogsaa Godheden i
Historien skulde bære Narrens Kappe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
