Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
livis Fædre havde været Barbarer og Tiberstadens
farligste Fjender, skulde kunne trænge ind i
selve Senatet og ved at bære den
purpurbræm-mede Toga ydmyge Romulus’s Ætlinger. Raabet
paa Blodets, Stammens, ..Nationalitetens" Ret
gjenlød den Gang med samme Styrke som i
vore Dage. Da sammenkaldte Klaudius Senatet
og holdt for de trodsig lyttende Fædre et
Foredrag, der gik ud paa at bevise, at Rom ikke var
og heller ikke nogensinde havde været, hvad de
vilde indbilde sig: et Samfund bygget paa
Nationalitetens Grund. Han erindrede om sin egen
ældgamle Æts sabinske Udspring, om Juliernes
Nedstamming fra Alba Longa og Porciernes fra
Tuskulum. Han erindrede om Eqvere, Hernikere,
Etruskere, Lukanere og saa mange andre Folk,
som Rom havde undertvunget, men for at
gjennemtrænge dem med romersk Aand og Dannelse
og sammensmelte dem til Et med sig. Nu bar
Efterkommerne af disse Stammer det romerske
Navn og elskede i Rom deres Fædreland. Han
viste, at Stater som Athen og Sparta vare gaaede
ander, fordi de lioldt for strengt paa Blodets
Grundsætning, medens derimod Rom vandt
Herredømmet over Verden, fordi det stred for sin
Kulturs Udbredelse mere end for en vis
Folkestammes Overmagt. „Forsamlede Fædre."
saaledes endte han sin Tale, „Alt hvad der nu
holdes i Agt og Ære som ældgammelt, var en
Gang nyt; efter patriciske Embedsmænd kom
Romerske Dage. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
