Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
man fattede derfor en anden Plan og lastede
Taget over hendes Kahyt saa stærkt, at det
brast. En medfølgende Hofmand knustes; en
Hofdame, der sad ved Fyrstindens Fødder, faldt
ved Skibets Rullen i Vandet og ilijelsloges af
Rorkarlene med Aarerne; men Agrippina selv
lykkedes det at frelse sig fra Morderhænderne
ved Svømning, hvorpaa hun blev taget op af
en mødende Baad. Ved det første Budskab om
at Planen var mislykket, sender den
opskræm-mede Nero Anicetus med Soldater til Bauli.
De trænge ind i Agrippinas Sovekammer og
myrde hende med Stokkeslag og Sværdstik.
Ved Afskeden fra Moderen havde Nero
omfavnet hende og kysset hendes Mund og Barm.
Tacitus, som omtaler dette, véd ikke, om han
deri skal se en Forstillelse, der er dreven til
sin Højde, eller om ikke „det sidste Syn af den
til sin Undergang hastende Moder drog Sønnens
Hjerte, trods al dets Vildhed, til hende". Den
sidste Antagelse forekommer os at stemme
fuldkomment overens med Neros Karakter. En saa
psykologisk fin Bemærkning træffer man, naar
Tacitus undtages, aldrig hos det kejserlige Roms
aandsfattige Historieskrivere.
Da Forbrydelsen var begaaet, blev Nero
greben af Rædsel. De rolige Timer, han i sit
følgende Liv endnu kunde have, var kun en
Vaabenhvile med de bestandig lurende
Samvittighedskvaler. Var hans sædelige Følelse
bleven kvalt i Spiren af epikuræiske Lærdomme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
