Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Apollos Tempel og har omfavnet dets Alter; han
tænker sig endvidere, at Guden i dette Øjeblik
ser Samvittighedskvalernes Gudinder trænge ind
i Helligdommen, og at han harmfuld, med Buen
i den venstre Haand, træder dem i Møde og
driver dem ud af Templet, for derpaa ’med
Lustralsvøben at fuldbyrde den Handling,
hvorved Orestes’s Blodskyld sones.
Dette stemmer vel ikke i Et og Alt overens
med Æskylos’s Skildring, men rammer den dog
i det Hovedpunkt, som det var nok for
Kunstneren at ramme. Ingen Billedstøtte kunde bedre
end en saadan erindre den nye Orestes om, at
en Forsoning med de guddommelige Magter var
mulig, og ingen kunde være bedre skikket til i
hans mørke Timer at lyse med et Haab om
Fred.
Hos Æskylos er selve Apollo dog ude af
Stand til at forsone Evmeniderne; han mægter
kun at neddysse dem til en Tid. Denne
inspirerede Digter, der med Hellenerens
Skjønhedsfø-lelse og filosofiske Instinkt forener de hebræiske
Seeres storslaaede Væsen og dybe sædelige
Alvor, har følt og villet udtrykke, at religiøse
Ceremonier og Tempeltjeneste kunne døve
Samvittighedskvalerne, men ikke sone Synden, ikke
hele det Brudte. Apollo selv raader Orestes at
fly til Pallas Athene og dér, overfor Areopagos,
underkaste sig Guds Dom i Menneskehedens
Samvittighed. Evmeniderne følge ham ogsaa derhen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
