Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
som det Højeste af Alt, hvad det tilbeder som
guddommeligt, hvad det ærer som Sæd og Lov,
og hvad det elsker som godt og ædelt, det er
fremfor alt Andet værdigt til, saa vidt det er
muligt, at skues i skjønne Former. Folket vil
se det Sande som noget Sandt og Skjønt, det
Gode som noget Godt og Skjønt; dets
Skjønheds-liv forbinder sig med dets Liv i Religion og i
Ståt og faar til Tak for, at det smykker
Tros-livet og Fædrelandslivet, høje Indskydelser,
Værdighed og Idealitet derfra. Ingen af dem er de
Andres Tjenere; de ere jevnbyrdige Søstre og
omfavne hverandre som Kariterne. De voxe op
med Folket, og eftersom dette elsker sin Tro og
sit Fædreland, elsker det sin Kunst og forstaar
den paa alle dens Trin, thi de følges ad i
Udviklingen gjennem Barneaarene. L’ngdommen og
Manddomsalderen. Langsomt, men med det
friskeste Ungdomsmod stræber Kunsten frem
igjennem de tekniske Vanskeligheder, som møde
den, thi der findes i Folket ingen Klasse, som er
voxet den store Menigheds Standpunkt over
Hovedet, ingen højere æsthetisk Dannelse, som,
vant til noget Bedre, ler ad den hjemlige
Enfold og spotter over den uerfarne Haands kejtede,
men kjærlighedsfulde Arbejde i Skjønhedssansens
Tjeneste: men ethvert Fremskridt, som Haanden
gjør, enhver Sejr over en teknisk Vanskelighed ses
af Mængden og beundres. Paa denne Vis er den
helleniske Kunst og i Virkeligheden enhver Kunst.
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
