Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15G
Det er den samme Obelisk, der nu staar imellem
Peterstorvets Vandspring. Den har oplevet meget,
og hvad skal den endnu ikke opleve!
•Men ogsaa Neros Kunstnerbane havde sine
Torne. Hvor ofte han end optraadte, skete det
aldrig uden Angst. Ved Indtrædelsen saa* man
ham bleg og skjadvende, og først Tilskuernes
opmuntrende Raab gav ham Mod. Han pintes af
Mistanken om. at det mere var Kejseren end
Kunstneren. Jubelen gjaldt, og efter vundne Sejre
ønskede han Nederlag for at kunne tro paa
Dommernes Upartiskhed, men hændte det saa
en Gang, at han blev overvunden, misundte han
den lykkelige Medbejler.
Blandt lians Yndlingsroller vare de to
Modermordere Orestes og Alkmæon. Hvorledes skal
man forklare, at han saaledes tvang sin
Indbildningskraft ind i den Verden af Smerte, fra hvilken
han vilde frelse den’? Var det en Nydelse for
ham i en Andens Person at gjennemleve de
Kvaler, han saa dybt havde prøvet i sin egen?
Vilde han indbilde Efterverdenen, at han. der
gjerne spillede Orestes, ikke selv kunde være en
saadan? Eller var det ham en Lindring at skrifte
i en Andens Navn ? Det er en psykologisk
Fremtoning, at Forbrydere, naar de tro sig sikre,
gjerne tale om Misgjerninger af den Art. hvori
de vide sig selv skyldige. Mordet vil for Dagen,
siger et gammelt Ord. Maaske ligger noget
Lignende her til Grund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
