Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
svorne mellem de vagthavende Officerer kunde ile
derhen og dræbe ham med deres Sværd. Da
Nero, trods alle sine Udsvævelser, havde vældige
Legemskræfter — man undrede sig over, at han
ved de græske Lege ikke ogsaa var optraadt
som Bryder og Nævekæmper — tilbød Konsulen
Lateranus, der var bekjendt for sin Styrke, at
være den første Angriber. Imidlertid skulde
Piso ved Ceres’s Tempel, ikke langt fra Cirkus,
oppebie Fenius Rufus — Prætorianerhøvdingen,
der forrettede Tjenesten, imedens hans
Medbroder i Værdigheden, Tigellinus, forestod Hoffets
Fornøjelser — for at ledsages af denne til
Præ-torianerlejren og modtage Livtroppernes
Hyl-ding.
Men næsten i det sidste Øjeblik røbedes
Planen af en frigiven Slave. Blandt de Første,
der paa hans Angivelse blev slæbt til Forhør,
var en Kvinde, Epikaris. De gyseligste Pinsler,
fortsatte i to Dage og indtil Døden, kunde ikke
afpresse hende et Ord om Hemmeligheden.
Mændene derimod udholdt ikke Synet af Bøddelens
Redskaber; de tilstod deres Brøde og forraadte
mange Medsammensvorne. Længst fortiedes
Navnene paa de to ovennævnte Prætorianerofficerer:
Fenius Rufus og Subrius Flavus, men kun til
forøget Kval for begge, thi Rufus blev udset til
ved Neros Side at lede Undersøgelsen, og Flavus
maatte i Følge sin Tjenestepligt være til Stede.
Maaske haabede de Anklagede endnu, at Rufus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
