Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Kjærlighed eller et blindt Venskab paalagde,
plejede nu at sige: „Jeg kan ikke leve uden
Tigellinus og Tigellinus ikke uden mig."
Petronius besluttede derfor ikke at afvente Retssagens
Udfald. Han indbød sine Venner til en Fest,
aabnede sine Aarer og forbandt dem flere Gange
for at fortsætte det glade Lag, hvor man ved
Bægeret sang letsindige Viser og omtalte de
nyeste Elskovsæventyr i Roms fornemme Verden.
Med sine Tjenere tog han Afsked dels med
Gaver, dels med Prygl. Derpaa skrev han sin sidste
Villie og opregnede i Skrivelsen alle Neros
Forbrydelser og Laster. Efter at have forseglet
Testamentet og sørget for, at det blev afsendt
til Kejseren, gik han til Bordets Glæder og fra
dem til Dødslejet.
* *
Hvad Sammensværgelser i Rom ikke havde
formaaet, udførtes af Opstande i Provinserne.
Julius Vindex, Statholder i Gallien, var den
Første, der rejste Oprørsfanen; derpaa Galba i
Spanien og Rufus i Øvre Germanien. Budskabet
om Vindex’s Frafald bragtes Nero, medens han i
Neapel overværede en gymnisk Leg, og det syntes
ikke at gjøre Indtryk paa ham. Hans Tanker
vare i de Dage i den Grad optagne af en ny
Opfindelse paa Musikens Omraade: Vandorgelet,
at han en Gang midt om Natten kaldte nogle
Senatorer til sig, for ikke lige til Morgenen at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
