Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
„Var du kommet paa min Vej,
hvortil havde jeg dog ej
gjort den største Skjald af alle!"*)
Nær ved Virgils Hvilested fandtes den Gang
en statelig, meel græske Kunstværker pralende
Villa, som tilhørte Digteren Silius Italikus. Denne
havde for Skik daglig at besøge Graven, der for
ham var hellig som et Tempel. Han kom ogsaa
nu, fulgt af sin Yen Plinius, Overbefalingsmanden
for den ved Miseuum liggende romerske Flaade.
Bekransede og hyllede i deres Togaer nærmede
de sig den jødiske Fremmede og indlod sig i
venlig Samtale med ham. Paulus sagde til Silius :
„Ogsaa jeg kan profetere, endskjønt jeg ikke er
Digter. Og nu siger jeg dig. at vi to skulle ad
forskjellige Veje, men i det samme Aar, gaa til
vor Æres højeste Maal. Din Vej skal gaa op
til Kapitolium, og foran dig skal Staal lyse. Min
Vej skal gaa ned ad Aventiner-Bjerget, og
bagved mig skal Staal farves blodigt."
Syv Aar derefter blev Silius Italikus romersk
Konsul, og foran liam bares de konsulariske
Hæderstegn: Liktorernes Øxer. Samme Aar førtes
*) Ad Maronis mausoleum
Duetus fudit super eum
Piæ rorem lacrymæ.
Qvantum, inquit, te fecissem
Virum, si te inveuissem,
Poetarum maxime !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
