Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
og imidlertid kæmpe Sollys og gyldne Taager
liist ude i Horizonten, Sorrento lyser som Sølv.
og over Kyster og Øer lægge sig glødende
metalliske Farver.
Har du revet dig løs f’ra dette Sted, saa ere
Posilippogrotten og Højen, hvor Virgils Grav
vises, ikke langt borte, dersom du da ikke er
altfor nøjeregnende med Minutterne. Med en
„custode" som Vejviser vandrer du op ad en
bugtende Trappegang, omgivet paa begge Sider
af Sydens rige Vegetation; du kommer til
Udsigter, som du aldrig vil glemme, naar du én
Gang har set dem, og du føres tilsidst ned i
Gravhvælvingen, som med sine Nischer til
Aske-krukkerne saa temmelig ligner andre Kolumbarier,
men hvor du gjenfinder den velbekjendte
Gravskrift :
Mantuas Søn og Kalabriens Rov, i Parthenope gjemmes
Støvet af mig, som besang Hyrder og Agre og Krig*).
(Mantua me genuit, Calabri rapuere, tenet nunc
Parthenope, cecini pascua, rura, duces).
Indskriften stod i Middelalderen at læse paa
Hvælvingens Frise. Nu grenser man den paa et
Slags Monument, som en Franskmand med en
ikke ganske enestaaende gallisk Forfængelighed
*) Paa Tilbagerejsen fra Grækenland, i Selskab med
Kejser Augustus, blev Virgil syg og døde i Kalabrien.
Hertil sigter Udtrykket „Kalabriens Rov".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
