Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
var et Segl paa Læberne livad det er hos mangen
Anden: den klogeste og mægtigste Veltalenhed.
Simon Magus gav sit Samtykke til Kejserens
Ønske, men paa følgende Vilkaar: Helene,
ledsaget af ham, skulde komme ved Nattetid og
ved Næ til Paladset, Ingen Lyd, der mindede
om Dagens Liv, maatte fornemmes indenfor dets
Mure. Hofmænd og Vagt skulde modtage dem
med Tavshed. Lys og Fakler maatte kun
sparsomt belyse deres Vej. Kejseren skulde alene
og i sin Tronsal modtage Helene og høre hende,
uden selv at ytre et Ord.
Saaledes skete det ogsaa. Ledsaget af
Simon kom hun en Nat i Bærestol til Paladset.
Gjennem marmorblanke, af sparsomme Lamper
oplyste Gange og Sale førtes den tilslørede
Kvinde af en tavs Hofmand bestandig dybere og
dybere ind i den Palatinske Borg. Hist og her
saas en vagthavende Gardecenturion, stiv og
ubevægelig, som om Mejselen havde hugget ham ud
af Væggen, hvor han stod. Simon blev ved
Tronsalens Døre. Derinde brændte kun nogle faa
Kandelabrer, og i Baggrundens Skygge sad
Kejseren paa sin Trone. Ilelene, klædt som
ægyptisk Præstinde, svævede ind, nærmede sig med
lydløse Skridt, traadte op ad Tronens Trin, slog
Sløret tilbage, bøjede sit marmorrolige Hoved
over Nero, fæstede sine kolde Ædelstensøjne
med Slangebesvajrgerens Kraft paa hans Blik
og hviskede i hans Øre — hvilket? „Den gud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
