Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•343
Skjønhed. Spartianus omtaler i saa Henseende
et Træk, der mere erindrer om det moderne
Menneske end om det antike: Hadrianus steg en
Nat op paa Ætna, for derfra at nyde Skuespillet
af en Solopgang.
I Athen underviste den Gang den
nypytha-goræiske Filosof Sekundus, kaldet den Tavse.
I Kæronea, hans Fødeby, levede efter Nogles
Angivelse endnu den ærværdige Plutarkus.
Epiktet, Hadrianus’s Yen, var død, men hans
Discipel Arrianus foredrog sin Mesters høje, med
Kristendommen nærbeslægtede Sædelære.
Filosofien var i Begreb med at gaa over til en
anelsesfuld Theosoti. Kejseren hyldede den samme
Retning, og den unge Bithynier formodenlig
ogsaa. Den Gisning er ikke usandsynlig, at Antinous
for filosofiske Studiers Skyld opholdt sig i Athen,
da Hadrianus dér lærte ham at kjende. I
ethvert Fald kan han neppe have været fremmed
for de Lærdomme, som forkyndtes af Kejserens
filosofiske Omgangsvenner og omfattedes af
Hadrianus selv. Om nogensinde et Ansigt er
Sjælens Spejl, saa har det Fantasirige, det
Hemmelighedsfulde og det Sværmeriske, der udtrykte
sig i de nypythagoræiske, nyplatoniske og
gnostiske Systemer, som dette og det nærmest
følgende Tidsrum avlede, fundet et modtageligt
Jordsmon i Antinous’s Sjæl. Den Smule, som
Historien har at melde om hans Karakter, støtter
den Opfattelse, som Kunsten her vil give os af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
