Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•345
foregav, en ny Stjerne — den, der endnu bærer
Antinous’s Navn — havde tændt sig paa
Firmamentet, da saa1 Kejseren deri et Vidnesbyrd om,
at Ynglingen var optagen i de himmelske Magters
Kreds. I dette Sværmeri vil Psykologen snarere
se Vidnesbyrdet om et ædelt Venskab end om det
Modsatte. Og Sværmeriet vilde neppe have
været muligt, hvis det i hellenisk Forstand
Dæmoniske, som møder os i Antinous-Billederne,
ikke havde haft noget Tilsvarende i Ynglingens
Væsen; men har det forholdt sig saaledes, saa
lader denne Følelse sig let forklare af Tidens
Karakter. Hvor Ungdom og Skjønhed
fremtraadte i Forening med herlige Sjælsgaver,
Stræben efter Visdom og religiøs Trang, der virkede
de som en højere Aands Aabenbaring. Vi
erindre om Antinous’s Samtidige, den i sit
syttende Aar afdøde Gnostiker Epifanes, for hvem
Indbyggerne paa Kefallene rejste Templer og
Museum. Billedstøtter og Altere. Naar man taler
om et Antinous-Ideal, bør det sikkert forstaas
saaledes, at dette Ideal i det Væsenlige var
færdigt fra Naturen, da denne skjænkede det til
en Kunst, som allerede for længe siden var ude
af Stand til at frembringe noget Nyt og
Ejendommeligt.
Fra Grækenland fulgte Antinous Kejseren
paa hans Rejser igjennem Lille-Asien, Syrien og
Palæstina til Ægypten, hvor de mødtes af
Faraonernes Mindesmærker, den hamitiske Guds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>