Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•353
Til Gruppen hører som Attribut en liden
ar-kaistisk holdt Persefone. Dødsgudinden med
Granatæblet i Haanden og Kornmaalet paa Hovedet.
Mange Gisninger have knyttet sig til denne
Gruppe lige fra den Dag, den blev gravet op af
Jorden. Men den Første, der gav en antagelig
Udtydning, var Digteren Ludvig Tiecks Broder,
Billedhuggeren Friederich Tieck, og denne
god-kjendes endnu af de fleste Kunstdommere. Paa
Grund af Ansigtstrækkenes umiskjendelige
Lighed saa1 Tieck i den ene Yngling Antinous. Den
højtidelige Stemning, som hviler over det Hele,
Dødsgudindens Nærværelse, Alteret og Faklerne,
Kransene i Ynglingenes Lokker, alt dette
forekom ham at vidne om en Offerhandling. Og
hvem Ofret er, kan da ikke være tvivlsomt. Det
er Antinous, som indvies og indvier sig selv til
Døden. Den Ældre, til hvem han hælder sig.
maa være En, som Offerhandlingen i
Særdeleshed vedrører. En. der har staaet i det Forhold
til Antinous, som Kunstneren gav saa inderligt
et Udtryk, da han lagde dennes Arm om hans
Hals. Det kan da ikke være nogen Anden end
Hadrianus, det vil sige : ikke den aldrende Kejser,
ikke det Forgængelige hos ham, men det evig
Unge og Uforgængelige. Det er hans Genius.
Friederichs slutter sig i sin „Bausteine zur
Geschichte der griechisch-römischen Plastik" i
alt Væsenligt til denne Opfattelse. Lad os
høre ham.
Romerske Dase. ■23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
