Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•405
Vievandet, der da stænkes paa Heste, Oxer,
Æsler, Geder og Fjerkræ, dem til Trøst og
Opbyggelse. Dermed syntes han formodenlig, at
Kirken havde opfyldt al Retfærdighed mod Dyrene.
Det Svar, man ellers plejer at faa ved lignende
Lejligheder, er. at ..Dyrene ikke ere Kristne".
At de saa godt som mangle Følelse, er en Tro,
der siges at være meget gængs imellem de
uvidende Klasser, og dette forklarer til en vis
Grad, at saa velvillige og i Grunden ædle
Mennesker, som Romerne ere, have kunnet forfalde
til Dyrplageriets låve og skjændige Synd. Men
det undskylder ikke Præsterne, som i et
Aartusind have haft dette Folks Opdragelse i deres
Haand, og som have gjort Alt, hvad menneskelig
Magt formaar, for at udslette, hvad Stort og
Godt der er nedlagt i Folkets Karakter.
Imidlertid havde Italienerne ikke længe været Herrer
i Rom, før en Forening til Dyrenes Beskyttelse
opstod med Prinsesse Margarita i Spidsen, og
de, som have kjendt Rom for en længere Tid
tilbage, forsikre, at denne Forenings
Bestræbelser , varmt understøttede, som de ere, af de
liberale Blade, allerede have baaret nogen Frugt,
Hvad den Omhu, som Præsterne have
helliget Folkedannelsen, har at sige, kan man endnu
faa en Forestilling om ved de levende, fra
Genremalerens Synspunkt ypperlige Billeder, som
Roms Gader imellemstunder frembyde. Da jeg
en Gang kom ud fra Kapellet S. Pietro in Car-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
