Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Judith og Charlotte Corday. – Men – siger De
atter – naar hun nu ei kan gifte sig, naar
Omständighederne forbyde det? Ja, jeg beklager hendes
Stilling, jeg vilde önske, at Staten nogenlunde kunde tage
sig af den, og hädre sig selv ved at sikkre hende en
idetmindste tarvelig Existence, og hvad hendes Aands
Virken angaaer, da vil den vel sagtens kunne finde
Tumleplads, Der er i Qvindens Barm nedlagt en
Kraft, som Manden ikke eier, det er Resignationenes;
det er den veldädige Stöttestav, den medlidende Natur
räkker hende; det er denne Kraft, der kan läre hende
at virke i Stilhed, og bäre taalmodigt. Men naar
Tidens Aand bliver urolig, overspändt, feberagtig, da
er der Tider, hvori Qvinden ogsaa gribes af Luftens
Svimmel, og alt eftersom Sygdommen er,
fremkommer der en Messalina elelr en Aspasia, en Jeanne
d’Arc eller en Ninon de Lenclos; men det er kun
Undtagelserm ligesom de store Mänd, det er Planeter, der
ere bleven Cometer, de vulkanske Udbrud af
Menneskesamfundets Gjäring. Og er nu Qvindens Själ
for urolig til at kunne resignere, saa rörer der sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
