Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dagen efter spurtes Bjørns død. Vigfus bød
Glum arve magt og hæder efter sig, og Glum sa,
han vilde ta imot det, men først vilde han like-
vel fare ut til Island, forat ikke de skulde slaa
under sig farsarven hans, som han ikke undte
at nyte den; han sa han vilde komme tilbake
det første han kunde. Vigfus sa at han trodde
det var saa laget, at Glum skulde bli paa Island
og øke sin æt og sømd der.
Mot sommeren lot Vigfus bu et skib for Glum
og gir ham farmen og meget fé: guld og sølv,
og mælte:
«Saa bæres mig for at vi to sees ikke mere,
og nogen dyrgriper vil jeg gi dig — kappe, spyd
og sverd som vi i vor æt har sat saa stor lit til,
og saa længe du eier disse skatter, venter jeg, at
din vyrding vil ikke minke —men det er jeg ræd
for vil ske, hvis du gir dem fra dig».
Siden skiltes de.
Få
Nu farer Glum ut til Island og hjem til Tveraa.
Han møttes straks med sin mor, og hun fagnet
ham vel og sa ham om Torkels og hans søns
overfærd og bad ham likevel bære det med
taalemod og sa, hun var litet før til at gaa imot
dem. Siden red han hjem til gaarden. Da saa
han at gjerdet var flyttet og lagt indpaa hans
lut, og da kvad han en vise:
Nu har det grønne gjerde"
krøpet nær indpaa heimen
— trænger mig og min huslyd.
Glæden vor minker, husfru !
Haardt blir min hæder trængt naar
farsarven minkes, men endda
— jeg nævner det nu — har vaaben
ikke faat dele i trætten.
! Gjerdet er av græstorv.
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
