Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Navnspurt kjæmpe var jeg,
tænkte sikkert at sverdet
var den kyndigste læge
— den som frelser fra straadød.
Men det og faar jeg taale,
endda om hjertet svider
— før hardet hændt atvaabendjerv
mand maatte dø i en seng.
Og endda en vise kvad han:
Manden din var ikke med mig,
kloke, haarfagre kvinde,
da ved gry paa Irlands kyst
sverd blev rødnet for hærfang.
Kamp-ild, dradd av sliren
sang kring mine kinder,
og den hete saarsved
dryppet paa ravnens nebb.
Og nutok det til at lide med Kormak. Da kvad
han en vise:
Dugg av dype dødssaar
faldt paa strand for sverdhugg;
mellem dyre drenger
stod jeg med blodig sverd,
hvor den brede blod-vaand
sendte mænd til Odin.
— Likevel, ringsmykte kvinde,
maa jeg nu friste straadød.
Kormak sier at han vil gi sin bror godset og
hæren; han sier han under ham bedst at nyte det.
Siden utaandet Kormak, men Torgils raadet for
hæren og var længe i viking.
Og her slutter denne saga.
156
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
