Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Det vil jeg visst», sier Egil.
«Da skal dette være fast mellem os», sa Ufeig,
«for saa vil jeg komme hit til dig en anden gang».
9.
Nu farer Ufeig bort og skilles fra Egil. Ufeig
ræker nu bodimellem og slæper paa føtterne,
men han var ikke saa ilde ved med sig selv, som
han er skrøpelig tilbens, og ikke saa let at velte
i sakførsel, som han er ustø i gangen. Omsider
kommer han til Gelle Torkelssons bod og lot
ham kalde ut.
Han kommer ut og hilser først paa Ufeig —
for han var smaalaaten av væsen — og spørger
hvad hans erinde er.
Ufeig svarer:
«Jeg traf nu til at drive bortom her —»
Gelle mælte:
«Du vil vel tale om Odds sak?»
Uspak svarer:
«Ikke vil jeg tale om det; den sier jeg mig al-
deles fra hænder, og jeg faar nok faa mig anden
tidkort».
Gelle mælte:
«Hvad vil du da tale om?»
Ufeig mælte:
«Det er sagt mig, at du skal være en klok
mand, og det er nu min gammen at tale med
kloke mænd».
Da sætter de sig ned og tar paa at tales ved.
Da spørger Ufeig:
«Hvad er det for unge mænd der vest i byg-
derne, som tykkes dere mest emnet til at bli
store høvdinger?»
Gelle sa at der var godt mandevalg slik, ognæv-
ner da Snorre godes sønner og Eyremændene.
189
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
