Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Saa meget som det er at gjøre om for mig»,
sa Gelle, «saa tænker jeg, at jeg faar vove det».
Da mælte Ufeig:
«Egil og jeg, vi har allerede talt om det, og
maalet syntes ham ikke vanskelig at raade med,
og han er gaat med. Nu skal jeg gi raad om
hvordan der skal fares med det. Dere sam-
bandsmænd og flokkene deres vanker meget |
sammen. Saa ingen mand vil mistænke det, om
du og Egil tales ved saa meget dere lyster, naar
dere gaar til aftensang».
Gelle tar imot pengene, og nu er dette avtalt
mellem dem.
Siden gaar Ufeig nu bort og til Egils bod, og
det hverken sent eller kroket eller slutrygget;
han sier Egil, hvad det er blit til. Han var vel- |
nøid med det.
Siden om kvelden gaar folk til aftensang, og
nu taler de sammen, Gelle og Egil, og blir enige
om alt sig imellem. Ingen tænkte noget ved dette.
10.
Nu fortælles, at næste dag gaar mændene til
lovberget; der var mange folk. Egil og Gelle |
samler sine venner til sig. Ufeig fulgte med
Styrme og Torarin. Og da mændene var kom-
met til lovberget, de som var ventendes dit,
æsket Ufeig sig lyd og mælte:
«Jeg har ikke blandet mig op i maalet mot
Odd, søn min, hittil, men jeg vet da, at nu er de
mænd her, som mest har drevet paa saken, og
først vil jeg da vende mig til Hermund i denne
sak, endda den er tat op paa en saa uhørt maate,
saa folk vet ikke døme til det, og paa samme
vis er den fremmet, og det er ikke ulikt til at
slik vil den ende.
194
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
