Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gang —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 DEN GANG.
Hver blomst, hvert blad, hver fin og sittrende slyngtraad
under stammerne hvor lyste den ikke rødt, det var som det
skreg af længsel derinde alt det blodrøde som lyste mod
solen som brændte og bad det om at faa leve endnu en
liden stund med i skjønhedens verden!
Jeg stod og saa og saa følte den tause smerte som
hulked og graat bort over rabber og knauser dybt, dybest
inde i skogens hjerte saa hvor solen kyssed alle de røde
blade og de hvide stammer til afsked og jeg forstod det
altsammen.
Jeg forstod, at jeg aldrig blev færdig med det den
samme røde længsel, som brændte derude over løv og stam
mer og dæmpede tinder længst borte, den forstod jeg altid
paanyt, inderligere og mere sammenvokset, som jeg var blevet
med det altsammen eftersom aarene var gledet hen for
hver høst jeg havde oplevet fra den første for mange
mange aar siden til denne stund, hvor luften var som et
eneste hav af tusinde skjælvende lysbølger og hvor jorden
var som et eneste blødende, aabent hjertesaar, der altid strøm
med friskt og levende, som kun hjertets blod kan strømme.
Saa længe stod jeg hin strømmende høstmorgen og saa
ind i lyset og længslen og hjertesaarene derinde under stam
merne, til jeg fik se et helt perspektiv.
Høst efter høst indover og jeg maatte huske paa den
gang hin første høst, da jeg fik se fjorden og fjeldene og
bjerkestammerne, som lyste hvidt i det vigende solkys, for
første gang hvor var det dog altsammen ufatteligt som
en drøm — et digt —et virkelighedens eventyr —at jeg,
der hidtil havde været omgivet af kunstens og scenens ku
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
