Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gang —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 DEN GANG
Men paa denne reise var der ikke tale om storm.
Baade Vestfjorden og Folden var i sit aller bedste lune
og ikke en eneste gang offred jeg til havets guder. Men paa
mine indstændige bønner slåp jeg at gaa tilbords, som er
noget af det skrækkeligste jeg kan tænke mig.
Da var det ganske anderledes deiligt, at ligge i sin egen
lugar og gnave kold kylling og drikke rødvin og saa
haarde skonrokker. Naar saa kvelden kom, og vi gik til
ankers inde i en eller anden lun fjordkrog, da kom min tid
da kom jeg op paa dækket og da gjorde vi ogsaa vi
sitter i land, ledsaget af vor elskværdige kaptein.
Det var »01e Bull,« som førte os nordover. Og sent
en lørdag nat indskibede vi os i Trondhjem. Otte dage alt
saa skulde vi tilbringe ombord.
»Hvem skal ha den lugar?« spurgte jeg, da vi var om
bord og besaa os det var den største og peneste »kan vi
ikke faa den?«
»Umuligt, den er bestilt til en greve og hans grevinde,«
svarede tjeneren høitidelig.
Vi blev umaadelig imponerede det var igrunden kjede
ligt, at vi skulde have saa fint reisefølge.
»Hvilken greve er det, vi skal ha med, kaptein?« spurgte
vi kapteinen, da vi senere traf ham ombord.
»Greve og grevinde? det er dokker det vel —eg
kjenner ingen anden bare en skrøne eg slog i tjeneren
vel« _lo kapteinen »det e dokker, som skal ha den
fineste lugaren begripeligvis det er jo bryllupsreise, vet jeg.«
Naa, saa det var vi, som var avanceret til at bli af
adel! Lugaren blev øieblikkelig døbt til »grevelugaren,«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
