Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gang —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN GANG
22
den var akkurat som hestene sydpaa! Jeg maatte naturligvis
faa ham op og se paa hesten og vi var enige i, at den
var ganske nydelig vi følte det samme ved synet af den
at forholdene begyndte at bli menneskeligere og det
lyste op i øinene af den store glæde over, at der fandtes
hester som sydpaa! Kapteinen gjorde nogen smaa forsøg
paa at faa os med til Tromsø strax det var ikke saa gan
ske ligetil, at gaa ind den ukjendte, trange fjorden ved
nattetid men vi saa paa hverandre med forstaaelsesfulde
blikke det kunde der ikke være tale om. Det var nemlig
noksaa smaat med kontanter vi havde ikke mere end vi
saavidt kunde klare ilandbringelsen af tøiet. At ligge paa
hotel paa Tromsø et par dage nei det kunde der ikke
være tale om. Og desuden saa længtes vi hjem. Aa, det
ord det fik alt blodet til at strømme til hjertet vort
hjem kunde der tænkes noget deiligere nei, ikke for
alt i verden vilde vi til Tromsø nei »stordampen«
skulde føre os ind til fjordbunden med engang men der
maatte naturligvis lods ombordi Endelig da vi havde ligget
demde og pebet i en times tid, kom en indfødt roende om
bord og spurgte: »Ka staar paa? Har dokker faat vondt?
Eg trodde mest at dampen ha vørti daarlig.«
»Nei det er doktoren deres, som kommer,« sa kap
teinen, »kan De lodse os indover?«
»Faar vel det« kom det knapt og vi blev møn
stret, saa godt som det lod sig gjøre i mørket. Doktor havde
der aldrig været før i Balsfjorden, saa det var fuldstændig
nyt land og nysgjerrigheden var selvfølgelig stor efter at se,
»ka slags folk« vi var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
