Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Den gang —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 DEN GANG
mange penge, at vi godt kunde klare ilandbringelsen af alt
godset.
* *
*
»Frue vil De ikke komme op og se paa kirken
deres? Den ligger her paa det yderste næsset, som vi nu
passerer.«
Frue! Det var mig det! Aa for en deilig titel men
endnu var den saa ny og uvant, at jeg altid vak til og trodde,
det gjalt en anden.
Rigtignok blev jeg endnu mere forskrækket en aften, da
han titulerede mig for Frøken i hele tjenerskabets paa
hør for da havde jeg nær revet tallerkenen i gulvet og
seiv fulgt efter af bare forskrækkelse men det var ikke
saa greit vi havde endnu ikke nogen rigtig følelse af vor
egen værdighed — men frøken! • nei, det kunde jeg dog
ikke længer finde mig i at hede vi havde jo været gift i
over en uge.
Kirken vor! Ja, den maatte vi vel se paa. Vi nærmed
os nu det inderste af fjorden og nåar vi var gledet om
kirkenæsset, saa var vi fremme. Derude paa det yderste
nøgne skjær, lyste noget stort, hvidt og koldt imod os, snart
forsvandt den i mørket, men vi gled videre for sagte fart
indtil fjorden lukked sig ganske om os, stængte os inde,
som i en stor kjæmpegryde, hvorfra ingen vej længer førte
ud - et øiebliks forventningsfuld stilhed, saa bruste ankeret
i sjøen, saa morilden skjød grønhvide slanger og bølger langt
udover vi var fremme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 18:06:49 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sagdengang/0032.html
