Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gang —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 DEN GANG
brygge og slige civiliserede greier. De forsvandt jo i aarenes
løb lidt efter lidt i min bevidsthed. Ja, hvor var bryggen?
Her maatte da vel være en brygge. Jeg saa for mig disse
lange, slanke sprinkelværk nedover Kristianiafjorden, hvor
dampskibet lagde til og hvor man saa let og elegant kunde
springe fri og frelst paa land, med engang. Hm! sprinkel
værkbrygge! Jo det skulde været noget i denne stormen!
Bryggen her det var simpelthen hele fjæren det. Der
hvor de største og solideste stenene laa, der var bryggen
bedst, og der blev vi da sat paa land. Det var nu saa mørkt,
at vi ikke kunde se to skridt foran os. Men nu maatte jeg
spørge efter veien. For vei maatte her da vel være?
Hvor i alverden var den? vi kunde siet ikke se tegn
til vei engang!
Tænk, at spørge efter sligt! Vei! det var et fremtids
haab, langt ude i det blåa og mange aar gik, før vi fik
en vei at fare paa. Nei, foreløbig fik vi nok se, at tåge os
vei seiv paa en eller anden maade.
»Det er berre dokker gaar beint fram, saa kjem dokker
altis opetter, dokker gaar etter lyset* dette var rorskarenes
sidste ord, idet de lagde paa land og overlod os til ensom
heden og mørket dernede mellem stenene. Med dem for
svandt det sidste bud fra udenverdenen.
Beint fram og efter lyset ja, det lød jo noksaa trø
stende, og var sikkert ikke det daarligste raad vi kunde faa,
til at begynde med.
Men vi maatte samle os et øieblik og puste ud, før vi
begav os paa nye opdagelser. Jeg var endnu som forstenet
efter roturen og kunde ikke faa et ord frem. »Var du ræd?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
