- Project Runeberg -  Den gang : af mit livs digt /
52

(1904) [MARC] Author: Ågot Gjems Selmer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SIDEN
fordi den ogsaa øger gjælden, men ikke velstanden paa
den offres det sidste, det eneste i haab om det store lod, som
aldrig kommer! At lægge haanden paa plogen og se til
det, som ligger foran, i fremtiden i det sikre taalmodige
arbeides løn nei, det er ikke nordlændingens sag.
Va banque? Alt paa et brædt det er de nordlige lands
deles store ulykke.
Ikke en eneste plog saa vi noget sted men fuldt op
af udyrket land hist og her et lidet potetesland det var
det hele nåar undtages prestens og lensmandens eiendom,
hvor et ihærdigt jordbrug dreves.*)
*) I de mange aar gjorde min mand alt muligt for at ophjælpe jord
bruget. Den lille eiendom, ca. 30 maal jord, som hørte til doktor
gaarden og som ved ankomsten var en eneste udyrket sump, hvor
man saa vidt kunde høste et halvt kofor, drev han op til et lidet
mønsterbrug tør jeg nok sige. I de senere aar kunde vi føde 3—4
kjør. Folk saa paa det, nåar de gik til kirke og sa beundrende: «Ja
naa kan dokker se nåar en flir om jora.« Men de flidde ikke
seiv, men gik rolig hjem til sine femti-aar gamle potetesland og mos
grodde enge. Lidt bedre blev det dog i de sidste aar. At faa et
meieri istand var en af min mands kjæreste tanker. Han fik istand
en landbrugsforening efter utallige reiser, møder og foredrag saa
det virkelig ud som sagen skulde lykkes grund var bestemt, byg
dens store mænd og kloge kvinder havde saa smaat faat forstaaelse
og min mand gik i stolt glædesrus over at hans arbeide skulde lykkes.
Da hændte det, at en fyr, som reiste rundt og kjøbte op huder, fik
høre om meieriet. Paa det bestemteste fraraadede han sagen
reiste fra gaard til gaard og fortalte, at «sepperet melk maatte dem
ikke tænke paa aa drikke, for hu var forgifta i Bergen var dem
blit sjuk af ho« paa det faldt sagen, »Nu kommer jeg fra begra
velse,» sa min mand, da han kom hjem fra det sidste møde med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:06:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sagdengang/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free