Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 SIDEN
Jeg vak til. Jeg har aldrig kunnet udstaa det ord, der er
altfor meget jord i det. Men titleti var storartet. Hvilken
triumf! Her var det sandelig en mand, som havde antaget
konens titel? Det maa jeg tilstaa de var da sandelig framifrå
i enkelte henseender! Og han saa meget lykkelig ud det
saa ikke ud som det trykket ham det ringeste, at han var
iordmormanden. Det har forresten heller aldrig trykket mig at
hede »doktorfrua«. Jeg synes ikke, det har berøvet mig et
gran af min kvindeværdighed. Den sidder da heldigvis ikke
saa løst.
Men Herregud, Lars hvorledes kan du nu faa mig
borti kvindesagen ? Hvad skjønner du dig paa det?
Lars var nu meget underholdene og havde øiensynlig
stor lyst til at sætte os lidt nærmere ind i bygdens intimere
forholde.
»Deroppe i det little røde huset bur jordmora«. Huf
igjen denne dame! Hun interesserte mig ikke et gran
kunde han da ikke forståa det, og heller snakke om noget
andet!
Jeg begyndte at se mig om i horisonten efter nye fjelde
— men Lars slåp ikke saa let sit emne.
»Ho e mye ælder som manden, ossaa maatte hu naa gifte
seg i vinter, skjønner du. —«
Han var umulig, det skjønte jeg nu hvorledes ialver
den kunde han? —Nei! nu vilde jeg ogsaa ha mine hænder
for mig seiv ingen fik holde dem jeg kunde godt ride
alene iforveien skynd dig nu gamle Per Dilt men den
kunde ikke skynde sig den hesten da hørte jeg en liden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
