Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
SIDEN
Den sidste dagen spurgte prestefruen mig om vi havde
noget mad at begynde med derborte.
Mad. Ja, nu skulde vi begynde at tænke paa det. Vi
har anschjos, sa jeg og tre store husholdningskasser, som
ikke er slaaet op endnu. Det var ikke frit for, at jeg saa et
lidet smil paa prestefruens ansigt, og jeg skjønte ikke rigtig,
hvoraf det kom men hver gang nogen begyndte at snakke
om mad saa fik jeg ligesom en kvalfuld fornemmelse i
brystet og prøvet altid at komme ind paa et andet thema
men de havde vist saa umaadelig meget mad deroppe
saa det var nu siet ikke saa greit at undgaa det. De snakket
altid om hele kjør og hele griser, som de havde slagtet og
gjort en hel masse underligt med. Min fantasi kunde aldrig
bestige disse bjerge af kjød og flesk!
Anschjos var mindre og meget mere ligetil at behandle.
»jeg har gjemt en liden oksesteg til dem fra slagtningen
hvis de vil ha den, og saa maa de vel ha lidt brød at be
gynde med?«
Ja, brød det maatte vi jo ha saa snil hun var, som
tænkte paa alt! Og stegen tog vi naturligvis imod med glæde
det var jo en af hans mange yndlingsretter. Slagter og
bager? Her var nok ingen af deiene —hvor skulde vi egent
lig faa det fra og det var syv mil til Tromsø naa det
gik vel for os som for alle andre og belæsset med preste
fruens gode gåver forlod vi da en formiddag prestegaarden
for at tænde ilden paa vor egen arne. Nu skulde det snart
lyse ud af alle vinduerne derborte, som saa længe havde ligget
i mørke.
Bare vi ikke havde havt stegen var jeg nærved at
Giems-Selmer: Den gang 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
