Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Før og nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 FØR OG NU.
hele dagen om vinteren. Nei, det vidste jeg ikke og behøved
det heller aldrig.
Det værste ved mørketiden er i granden den bevidsthed,
at man nu ikke kan faa solen at se paa saa lang tid. Om
man saa blev gal af sollængsel det nytter ikke hver
straale af det velsignede lys, der tænder alt godt i naturen og
i hjerterne, er veget fra os. Og man sørger. Der hænger
et sørgeslør over naturen og menneskene. Man venter og
haaber stadig, at det skal bli lidt lysere mod syd man vender
stadig tilbage til vinduerne mod syd for at se, om der ikke
skulde være lidt solglans paa skyerne ialfald. Og det er der
da ogsaa svagt rødmende skyer eller en stærk gulgrøn
horizont, med enkelte skimrende, perlemorsagtige skyer oven
over beundringsværdige og truende for de varsler uvejr
ligesaa sikkert, som nåar vi hører rypekagel lige »ovom
fjøset«.
Men alle disse fagre skyer —• de er jo bare en afglans,
de kan ikke erstatte en eneste, liden solstraale de øger
bare vor længsel og vort savn.
Du sol og du kjærlighed giver alene menneskene det
fuldkomne«.
»Men det, én ikke kan faa, nytter det ikke at tænke
paa«, sa fanten. Men det var altsaa en fant, som sa det.
Imidlertid kan vi lære noget af en fant ogsaa.
Det dummeste, man kan gjøre i mørketiden, er at gaa
for ofte bort til sydvinduet og stirre efter en afglans eller en
rødmende sky.
Vi maa »sætte ind« det virkelige. Lede frem alt det
lys, vi eier i os og om os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
