- Project Runeberg -  Den gang : af mit livs digt /
143

(1904) [MARC] Author: Ågot Gjems Selmer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Før og nu

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FØR OG NU 143
Min glæde og kjærlighed til kunsten min længsel efter
der at kunne skabe noget dygtigt og godt havde opfyldt
mig aldeles og ligesom ikke levnet mig tid til at finde frem
til mig seiv.
Det menneskelige i mig kjendte jeg igrunden svært lidet til.
Nu blev det tid til at finde frem til sig seiv. Det var
igjen kjærligheden som kom med noget nyt. Thi et menne
skes søgen efter at lære sig seiv at kjende er paa samme tid
seiv fornyende og seiv udvidende.
Og de nye tanker kom seilende som store fugle med
stærke vinger, der løftet mig høit, bar mig ind i nye luftlag,
hvor jeg aldrig før havde været hvor alt blaanet og svandt
i rummets og ætherens uendelighed og deroppe fra fik jeg se
nye riger ukjendte verdener, hvor tankerne fik søge frit og
stolt livets mening — livets løsning.
Eller de kom som drivende skyer, Store lyse og guld
bræmmede med ugjennemtrængelige hvide dybder, som lokket
hvad er der bag os, tror du? træng igjennem. Og det var
stadig skiftende med nye lysbrydninger fra oven eller spil
lende solstraaler indimellem, hvor der samlet sig en truende sky.
Eller tankerne kom fra jorden. Naar jeg gik i den store
ensomhed langs stranden var det som stenene talte og bækkene
10. Afsted, afsted! Vi vil ud i havet vi vil se hvad der
er vi vil gaa op i hele og alligevel ikke gaa tilgrunde
vi vil tilføre havet en ny kraft fra fjeldets styrke og rene
friskhed vi vil føle, at det er vor egen kraft, som er med
for at gjøre havet stort og friskt og uendeligt og dybt. Fra
høiden kommer vi. De evige kræfter er i os. For solen kysset
bræen saa dens længsel fik løsne perlende dugfriske, jub

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:06:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sagdengang/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free